fredag den 4. februar 2011

Købers guide til bordfodbold

Hvad skal jeg tænke på når jeg køber et nyt bordfodbold bord?

Med bordfodboldens stigende popularitet og dermed et stigende udbud af forskellige bordfodbold borde i mange forskellige prisklasser kan det være stadig mere vanskeligt at foretage en købsbeslutning. Målet med denne guide er at gøre denne beslutning lidt nemmere!

Først en lille test. Vidste du at spinding af stængerne er ulovlig i officielle bordfodboldturneringer? Svarer du ja, er du sandsynligvis allerede kommet forbi det absolutte begynderstadie og bør derfor ikke købe de helt billige borde. Er svaret nej vil du sandsynligvis få fin glæde af et legetøjs bordfodbold bord, som de billigste modeller må betegnes som. Vær dog allerede her opmærksom på, at du vil få større glæde af et dyrere bord, ligesom der vil gå længere tid før du ”vokser” fra det.

Er målet at udvikle særlige ”færdigheder” for sporten, så skal du købe et bord der har en plan overflade. De billigste borde er sjældent helt plane, ligesom de har en tendens til hurtigere at udvikle skævheder, hvilket gør boldkontrol og tricks mere vanskeligt. I så fald skal du kigge efter et bord i prisklassen fra ca. 4.000 kr og opefter.

Selv hvis du ikke har brug for et topklasse bord i øjeblikket – for eksempel hvis bordfodbold bordet skal bruges som legetøj for mindre børn – bør du seriøst overveje om du har råd til yderligere investeringer.

Dette skyldes for det første, at der med mindre man vælger den helt billige model stadig er tale om en relativt stor investering. For det andet fordi børnene jo efterhånden vokser sig større, ligesom de hurtigt forbedrer deres evner for spillet. Et dyrere bord vil lettere kunne ”vokse med opgaven”. For det tredje vil du hurtigt opdage, at et godt bordfodboldbord har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på den voksne del af husstanden – samt deres naboer, venner og familie! Med et godt bordfodbold bord har du med andre ord et stykke legetøj, som mange mennesker kan få glæde af.

Eksempler på gode borde i de forskellige prisklasser

Nedenfor kan du se eksempler på gode køb i forskellige prisklasser. Som du kan se starter prisen for et bordfodbold bord ved ca. 500 kr og slutter omkring de 10.000 kr. Der er med andre ord stor forskel på den billigste og den dyreste model!

Bordfodbold Barcelona. Udmærket og solidt bord, der både kan bruges af børn og voksne. Det er velegnet til hjemmebrug, men anbefales ikke til institutioner. Pris: 3.295 kr

Bordfodbold Medalist Nova Club. Robust bord, der er velegnet til såvel hjemmebrug som institutioner. Pris: 5.495 kr

Bordfodbold Medalist Nova Coin. Ekstremt robust bord med elektronisk møntindkast, så har man mange venner og naboer kan købsprisen tjenes hjem igen! Ellers er dette bord også oplagt til institutioner og barer. Pris: 9.995 kr

Du kan se flere bordfodboldborde på Dartshop.dk. Klik på det følgende link for at komme til bordfodbold-afdelingen: Bordfodbold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar